Aabenraa sygehus

oprettet d. under Iværksætter

På nettet hører vi altid om de overbelagte sygehuse, lægesjusk , og personale der har så travlt at de ikke har tid til patienterne. Jeg syntes det er på tide vi får en historie som er positiv. Jeg mener ikke vi skal negligere de ting der kan gøres bedre på de danske sygehuse. Der er altid plads til optimering, og det skal der være fokus på. Men jeg mener også at man engang imellem gerne må rose når det er fortjent.
 
Jeg havde for nylig et besøg på Åbenrå sygehus, hvor jeg var fuld tilfreds med forløbet. Faktisk var jeg så ovenud tilfreds, at jeg brugte resten af dagen til at tænke på hvordan jeg kan overføre min erfaring herfra til vores egen virksomhed. Jeg kom ind om eftermiddagen til en kikkert undersøgelse, og lige fra modtagelsen til jeg forlod sygehuset, blev jeg mødt med varme og venlighed. Der var god fokus på hvornår jeg havde brug for en hånd på skulderen, og der blev lyttet koncentreret til hvad jeg fortalte dem. Hele processen kørte som på en snor, og jeg følte mig i trygge hænder hele vejen igennem.
 
Hele vejen hjem sad jeg og tænkte på den venlighed jeg havde mødt, og hvor positivt mit besøg havde været. Jeg lader det stadig stå som et eksempel på hvordan en triviel opgave kan gennemføres så kunden føler at han er i centrum. Stor ros til Åbenrå sygehus herfra.



Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar