8 gode office pranks

Oprettet d. under Sjovt på kontoret

Det er altid sjovt når der bliver lavet pranks på kontoret eller på lageret. Sådan har vores personale det også når de går og pakker kontorartikler eller emballage på lageret. Det er med til at lette stemningen, nedsætte stress og forøge produktiviteten. Dog under den forudsætning at der ikke er nogen der bliver kede af det eller føler sig forfulgte. Vælger man at lave pranks, skal man derfor vælge sine ofre med omhu, og være sikker på at personerne nu også kan klare at blive udsat for en prank.
Hvis du har en eller flere du mener der godt kan tåle en lille prank, så er her en lille liste med forslag som er nemme at gennemføre. Der er selvfølgelig en masse sjove ting man kan køre med kontorartikler eller emballage. Men her er lige en lille liste over nogen vi syntes er sjove.

Vil vil dog lige (for en sikkerheds skyld) understrege at vi ikke anbefaler pranks udført med vores kontorartikler eller emballage, eller med andre ord ”Dont try this at home”. Så er den på plads :-)
 
  1. Byt rund på ledningerne: Hvis i har hæve sænke skriveborde, så er der en god chance for at der sidder et stik i betjeningspanelet som kan trækkes ud. Det er rigtig sjovt hvis den så også passer på det skrivebord som står overfor. SÅ kan man nemlig bytte rundt på ledningerne. Når den ene kollega så tror at han lige skal hæve bordet, så er det i stedet kollegaens bord med computer, kontorartikler og det hele der kører op, hvilket er til stor forundring for begge parter.
  2. Tape telefonen fast: Der er ikke noget værre end at lede efter en telefon som ringer. Hvis telefonen så oven i købet befinder sig på et sted man aldrig ville lede, så bliver det bare endnu værre. Derfor kan det være rigtig sjovt at tape kollegaens mobiltelefon fast under hans stol. Når han så kommer tilbage og sætter sig ned, ringer du til telefonen. Tro mig, han vil lede i skuffer, blandt tilbudsmapper og andre kontorartikler på sit skrivebord , efter den telefon. Han kan jo høre den er lige i nærheden.
  3. Post it på skrivebordet: For denne prank skal du bruge post-it, rigtig mange post-it. Du klæber dem simpelthen i flot orden overalt på bordet, således bordet til sidst er dækket i gule post it. Det kedelige ved denne prank er, at det formentlig tager længere tid at gennemføre den, end det tager at fjerne den igen.
  4. Strækfilm: Det kan være rigtig kedelig at komme tilbage til sin plads for at finde det hele rullet godt og grundig ind i strækfilm. Det er helt sikkert at her kommer man ikke til at sidde fø man har brugt en masse tid på at fjerne det igen.
  5. Kollega i strækfilm:  Man kan også rulle en kollega ind i strækfilm og boblefolie for derefter at slippe ham løs på lageret. Vær dog sikker på at han nu også syntes det er sjovt.
  6. Tape på musen: Hvis din kollega har en optisk mus (Det har alle vidst efterhånden) så kan det være rigtig sjovt at sætte et lille stykke tape for optikken på musen. Du kan være helt sikker på at din kollega undersøger alle andre ting som ledninger og computer før han kommer i tanke om at tjecke optikken på musen.
  7. Kassefyld i bilen: Hvis du kan få adgang til din kollegas bil, kan det være rigtig sjovt at fylde 400 liter kassefyld eller flamingo chips ind i bilen. Men vær nu sikker på at han har en god humor, ellers er det ikke sikkert at han kan tåle denne prank.
  8. Sæt en stor papkasse på hjørnet af kontoret: Når kollegaerne står og undrer sig mest over denne mystiske kasse, så spring op som en trold af en æske. Det giver altid et godt chok og er grundlag for et godt grin. Vær dog sikker på at dine kollegaer har hjertet til at klare det.

Som tidligere skrevet findes der en milliard af sjove pranks man kan lave med kontorartikler og emballage på lageret, kun fantasien sætter grænser. Hvis du har nogen sjove nogen, må du meget gerne sende dem til os. Så vil vi poste dem her på bloggen så andre kan få glæde af dem.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar